18. Bataillon - Mærkerne

Våbenskjold Jægerkorpset kendt for deres mærke, med Jægerhornet. Mange mener vel, at det "altid" har været deres symbol. Faktisk er det en nyere opfindelse. Efter 1842 førte de forskellige enheder deres enhedsnummer som eneste identifikation. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig arbejde man med planer om at reorganisere den danske hær. Bl.a. ville man afskaffe de gamle bataillons numre og erstatte dem med velklingende navne og flotte enhedsmærker efter engelsk model.

18. Bataillon anlagde mærket 1. Maj 1950
Bataillonsmærke
18. Bataillons mærke - fra: Hærens afdelingsmærker efter 1945
Mærket består af et jægerhorn, hvori Christian 7's kronede navnetræk er anbragt.

Der findes både retvendt og spejlvendt udgave.

Motivet henviser til bataljonens oprettelse som Sjællandske Jægerkorps 01.03.1785.

Skjoldfarve: ½ grøn - ½ hvid. Dog ser man i dag ved Jægerkorpset anvendt kombinationen ½ grøn - ½ sort, som ikke er autoriseret.

18. Bataillon fremsendte 04.06.1946 et udkast til afdelingsmærke visende en riffel og en sabel krysvis over en patrontaske og lagt på et jægerhorn. Uniformskommisionen fandt, at bataljonens tilknytning til det skovrige Nordsjælland burde fremhæves ved i stedet at lægge en egegren med agern i jægerhornet og derhos anvende navnet "Nordsjællandske Jægerkorps".

Generalstaben fandt ikke grund til særligt at fremhæve det nordsjællandske i et navn. Det oprindelige, altså "Sjællandske Jægerkorps", måtte være det mest korrekte. Kommissionens udkast til mærke kunne godkendes med indføring af Christian 7's navnetræk og udeladelse af egeløvet, og på dette grundlag blev fremstillingen iværksat.

Efter 18. Bataillons nedlæggelse var mærket i en periode ikke i brug, men da specialenheden Jægerkorpset blev oprettet i 1961 og garnisoneret i Ålborg, fik den tildelt dette karakteristiske mærke, også selv om det havde tilhørt en bataljon med dybe rødder på Sjælland.

Det kan nævnes, at Jægerkorpset - ud over at anvende en forkert skjoldfarve - også konsekvent anvender det spejlvendte mærke, hvor det retvendte, altså med hornets lydåbning vendende mod venstre, egentlig skulle benyttes. Det er ikke ganske klart, hvad der ligger til grund for denne særhed
chart.dk
Forside|Historie|Uniformer|Våben| Mærker|Garnision|Fane og Mindedage|Signal|Organisation|Diverse|Log